Generelt om LAG
Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.
Lokale aktionsgrupper er udpeget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og modtager midler fra EU. Hver aktionsgruppe får et budget fra ministeriet og EU, som går til dels at støtte lokale projekter og dels til at drive foreningen.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2014 etableret 26 nye aktionsgrupper, som afløser for de 57, der er kendt fra perioden 2007-2013. Efterfølgende er det nu Erhvervsstyrelsen, som administrerer de lokale aktionsgrupper.
De Lokale aktionsgrupper er organiseret som foreninger, der – i samspil med lokale borgere og andre foreninger - skal skabe økonomisk udvikling og attraktive levevilkår i landdistrikter og fiskeriområder.
Hver lokal aktionsgruppe får stillet midler til rådighed fra Erhvervsstyrelsen. Aktionsgruppens bestyrelse tildeler herefter penge til lokale aktiviteter, der kan styrke udviklingen i deres område
På ministeriets hjemmeside livogland.dk kan der nærlæses om hele LAG-programmet. Klik her
På livogland.dk findes også diverse ansøgningsformularer m.m. - men kontakt altid koordinator Merethe Juul inden at du går igang med formularene !